
Compliance- og Risikovurderingsanalytiker
Er du analytisk, detaljeorienteret og har erfaring med risikostyring og compliance?
Vi søger en Compliance- og Risikovurderingsanalytiker til at styrke vores team, hvor du vil spille en central rolle i at sikre, at vi overholder lovgivning, interne politikker og bedste praksis for risikostyring.
Om os:
Forsia Forsikring A/S er et nytænkende og ambitiøst forsikringsselskab, der for alvor er ved at sætte sit aftryk på forsikringsbranchen. Vi lægger stor vægt på at opretholde en stærk compliance-kultur og en effektiv risikostyring, der understøtter vores forretningsmål og sikrer, at vi altid opererer inden for de gældende lovgivningsrammer.
Din rolle:
Som Compliance- og Risikovurderingsanalytiker vil du være ansvarlig for at identificere, vurdere og overvåge risici, samt sikre, at alle krav til en finansiel virksomhed overholdes. Du vil arbejde tæt sammen med andre afdelinger for at sikre, at vores processer er i overensstemmelse med lovgivningen og interne retningslinjer.
Du vil referere til chefen for Juridisk Afdeling og arbejdsstedet kan være enten Aabenraa eller Odense.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Identificere og vurdere risici i relation til selskabets forretningsmodel.
- Bidrage til udvikling af selskabet risikostyringsapplikation.
- Udføre analyser og rapportere på risikovurderinger til ledelsen.
- Deltage i udarbejdelse af handlingsplaner for risikohåndtering.
- Implementere og udføre kontroller i compliance- / risikostyringsprogrammer.
- Udføre analyser af forretningsprocesser og anbefale forbedringer for at styrke compliance og risikostyring.
- Overvågning af ny eller ændret regulering af relevans for selskabet.
- Være med til at sikre overholdelse af lovgivning og regulering inden for risikostyring.
Kvalifikationer:
- Akademisk uddannelse i jura eller økonomi.
- Erfaring med risikostyring og/eller compliance.
- Kendskab til relevante lovgivningsmæssige krav og reguleringer (f.eks. Solvens II, DORA, etc.) er en fordel.
- Stærke analytiske evner og erfaring med at arbejde med data og rapportering.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner, både mundtligt og skriftligt.
- Proaktiv tilgang til problemstillinger og en evne til at arbejde selvstændigt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle branche, men har du ikke det, så skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til dine opgaver og forsikringsbranchen.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende rolle i en dynamisk virksomhed i vækst.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i et professionelt og støttende team.
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger i et agilt team.
- En lønpakke der matcher dine kvalifikationer.
- Attraktive arbejdsforhold.
- Et åbent og positivt arbejdsmiljø efter mottoet ”Hos os er du aldrig alene.”
Ansøgning:
Er du klar til at tage udfordringen op og blive en vigtig del af vores team? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afvikler samtaler løbende og lukker opslaget når vi har fundet den rette kandidat.
Forventet startdato er 1. august eller 1. september 2025, men vi venter gerne på den rette person.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Juridisk Afdeling Claudia Andersen på mobil nr. 27 85 27 35 eller pr. e-mail: clan@forsia.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Syddanmark
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Type / niveau:
Medarbejder
Stillingstyper:
Jura & Compliance
Tiltrædelse:
01-08-2025
Arbejdssted:
Odense eller Aabenraa
Yderligere oplysninger fås hos:
Claudia Andersen
Telefon: +45 21949592
Hjemmeside:
http://www.forsia.dkKontoradresse:
Jens Terp-Nielsens Vej 13 6200 Aabenraa