Receptionist til Forsia Forsikrings nye kontor i Odense
Vil du være ansigtet og stemmen udadtil i et forsikringsselskab med over 160 års historie – og samtidig være med til at starte et helt nyt kontor op?
Forsia Forsikring flytter til nye lokaler i Odense, og i den forbindelse søger vi en smilende, serviceminded og erfaren receptionist, som har lyst til at spille en central rolle i vores nye hverdag.
Om stillingen
Som receptionist hos Forsia Forsikring bliver du et vigtigt omdrejningspunkt i huset. Du bliver ofte den første, vores kunder, samarbejdspartnere og gæster møder – både i telefonen og fysisk – og derfor er din rolle afgørende for den oplevelse, man får hos os.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Besvarelse af telefoner (hos os er det mennesker – ikke robotter – der tager telefonen)
- Modtagelse og servicering af gæster
- Klargøring, opdækning og oprydning i forbindelse med møder
- Praktiske og administrative opgaver i receptionen
- Løbende ad hoc-opgaver i takt med, at det nye kontor falder på plads
Da vi starter et helt nyt kontor op i Odense, vil der naturligt komme flere opgaver hen ad vejen. Disse vil blive defineret løbende, og du får mulighed for at præge rollen og arbejdsgangene.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har 3–5 års erfaring som receptionist eller i en lignende servicefunktion
- Trives med ansvar og kan bevare overblikket på et nyt kontor, hvor alt skal startes op fra bunden
- Er imødekommende, smilende og har en naturlig lyst til at hjælpe andre
- Har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
- Har erfaring med at være med til at starte et nyt kontor op (en stor fordel)
- Erfaring med Puzzel er en fordel
- Mestrer Outlook pakken
Om os
Forsia Forsikring er et dansk forsikringsselskab med mere end 160 års historie. Vores kundeløfte er: “Hos os er du aldrig alene” – og det gælder ikke kun vores kunder, men også vores medarbejdere.
På det nye kontor i Odense kommer der til at arbejde en bred vifte af kolleger, herunder forsikringsrådgivere, skadebehandlere, ledelse, HR, økonomi og mange flere. Du bliver derfor en vigtig del af et levende og fagligt stærkt miljø.
Vi tilbyder
- En central rolle i vores nye kontor i Odense
- Mulighed for at være med fra starten og sætte dit præg på receptionen
- En arbejdsplads med stærke værdier, høj faglighed og fokus på samarbejde
- En varieret hverdag med mange kontaktflader
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du række ud til Centerleder, Kristian Bøgh på tlf.: 52 39 76 78 eller mail: krb@forsia.dk
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Del på:
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Type / niveau:
Medarbejder
Stillingstyper:
Administrativ medarbejder
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Odense
Yderligere oplysninger fås hos:
Kristian Bøgh
Telefon: +45 52397678
Hjemmeside:
http://www.forsia.dkKontoradresse:
Englandsgade 22 5000 Odense
