Skadebehandler til autoskade/ hundesyge til Forsia Forsikring i Odense
Skadebehandler til autoskade/hundesyge – Forsia Forsikring i Odense
Vi søger en Skadebehandler til skadebehandling af autoskade og hundesyge.
En Skadebehandler der kan håndtere mange opgaver på én gang og samtidig sikre en professionel og effektiv behandling af skadesagerne. Har du derfor lyst til at være bindeleddet mellem kunder, eksterne partnere såsom værksteder og dyrlæger og andre samarbejdspartnere, og trives du i en hverdag med mange telefoniske henvendelser – så er du måske vores nye kollega.
Hos Forsia Forsikring er vi stolte af at være tæt på vores kunder, og vi gør os meget umage for at levere rådgivning og service af høj kvalitet - Vi stræber nemlig efter, at kunderne altid føler sig trygge og godt hjulpet hos os.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Behandle lettere autoskader fra start til slut – med fokus på hurtig og korrekt sagsbehandling
- Behandle skader på hundesyge i samarbejde med vores hundeteam og eksterne rådgivere
- Deltage i fælles telefonvagt, hvor vi modtager og fordeler opkald vedrørende auto og hundesyge
- Have løbende dialog med kunder, værksteder, dyrehospitaler og andre samarbejdspartnere
- Sikre korrekt dokumentation og registrering i vores systemer
- Give kunderne klar og forståelig information om skadeforløb og reparation
- Sparre med kolleger for at sikre den bedste løsning for kunden
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med skadebehandling inden for auto/hundesyge, eller en relevant baggrund fra forsikring eller beslægtet branche
- Er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation, og kan forklare komplekse ting på en enkel måde
- Trives med mange daglige opkald, og kan bevare overblikket - også når der er travlt
- Arbejder struktureret og selvstændigt – men værdsætter samarbejde og videndeling
- Har flair for IT, og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer
Vi tilbyder:
En alsidig hverdag i et forsikringsselskab i vækst, hvor kundetilfredshed er en fælles drivkraft. Du bliver en del af et engageret team med godt humør og højt fagligt niveau. Vi hjælper hinanden, og arbejder tæt sammen – både om opgaverne og om at sikre den bedst mulige service til vores kunder.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet.
Placering:
Du vil komme til at arbejde i vores afdeling i Odense, men vores del af skadesafdelingen er placeret i Aabenraa og Odense. Dette har den virkning, at vi gør meget ud af at mødes og holde fast i vores gode kollegaskab. Vi mødes derfor rigtig meget på teams, og vi har et fælles ugentligt møde også på teams. Vi sørger også for at arbejde fra de forskellige lokationer, så vi bliver et team med samme værdier og med den gode tilgang til hinanden og til vores kunder. Flere gange om året er vi samlet alle sammen, og arbejder fra én samlet lokation.
Vi efterlever vores stærke kundeløfte ”Hos os er du aldrig alene”, og vi leverer derfor hver dag den bedste skadebehandling, og hjælper kunderne godt videre. Det er vi meget stolte af. Men dette løfte gælder selvfølgelig også internt i organisationen - vi er der altid for hinanden.
Sådan søger du:
Send din ansøgning hurtigst muligt via linket i annoncen. Vi holder løbende samtaler, og stillingen lukkes, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skadechef, Anne-Mette Egedal Nissen på telefon 73 42 75 13 eller e-mail aen@forsia.dk.
Del på:
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Aften
Type / niveau:
Medarbejder
Stillingstyper:
Autoskade
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Odense
Yderligere oplysninger fås hos:
Anne-Mette Egedal Nissen
Mobil: +45 30226993
Hjemmeside:
http://www.forsia.dkKontoradresse:
Jens Terp-Nielsens Vej 13 6200 Aabenraa
