Aktuar
Vi søger lige nu en ny kollega til udvikling af vores proces for opgørelse samt løbende beregning af erstatningshensættelser. Du vil i denne rolle få rig mulighed for at sætte dit faglige aftryk på alt fra databehandling og analyse til rapportering.
For at opnå succes i rollen er det vigtigt, at du er ansvarsfuld, arbejder struktureret og kan danne et overblik i store datamængder. Derudover er det vigtigt, at du har et indgående kendskab til og erfaring med anvendelsen af standard aktuarmæssige metoder til opgørelse af erstatningshensættelser.
Du vil blive en del af et team bestående af to aktuarer i afdelingen Pris & Analyse, der løser mange forskellige aktuarmæssige opgaver og har en bred berøringsflade ud i forretningen – herunder et tæt samarbejde med Datawarehouse, IT-udvikling og Produkt.
Dine arbejdsopgaver:
- Udvikling og løbende vedligehold af nyt flow for opgørelse af erstatningshensættelser
- Beregning af erstatningshensættelser herunder rapportering af resultater
- Tæt samarbejde med Datawarehouse omkring udarbejdelse af datagrundlag til opgørelse af erstatningshensættelser
- Understøttende analyser ifm. udarbejdelse af nye produkter og løbende produktovervågning herunder lønsomhed
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant videregående uddannelse inden for f.eks. forsikringsmatematik, statistik eller matematik-økonomi
- Har minimum 5 års erfaring fra forsikringsbranchen eller den finansielle sektor
- Har erfaring med anvendelse af standard aktuarmæssige metoder til opgørelse af erstatningshensættelser
- Arbejder struktureret, er ansvarsfuld samt evner at forstå og kommunikere komplekse, analytiske problemstillinger
- Trives i et mindre team med en stor variation af analytiske arbejdsopgaver
- Er komfortabel med f.eks. SQL, Python og/eller R
Vi tilbyder:
- En central rolle med ansvar og indflydelse
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En lønpakke, der matcher din erfaring og dine kvalifikationer
- Attraktive medarbejderfordele
Vil du være en del af holdet?
Send dit CV hurtigst muligt. Vi afvikler samtaler løbende, og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Pris & Analyse, Pernille Lundhøj Jensen, på telefon: 21 79 76 49 eller mail: peje@forsia.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Del på:
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Type / niveau:
Medarbejder
Stillingstyper:
Økonomi
Ansøgningsfrist:
16-03-2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Odense
Yderligere oplysninger fås hos:
Pernille Lundhøj Jensen
Telefon: +45 21 79 76 49
Hjemmeside:
http://www.forsia.dkKontoradresse:
